Nomad Consult
Mindevej 44
Copenhagen, Dennmark DK-2870 Dyssegaard
ph: + 45 30 51 56 25
alt: + 45 35 42 99 69
allan
Allan Lyhne, Nomad Consult
Speciale i internationalisering af små og mellemstore virksomheder. Har arbejdet med 1000 SMV'er på sparring og rådgivning - og selv været hard-core sælger world wide i 12 år ..
(Image: Pinnacle Performance Improvement Worldwide)
1000 virksomheder, +10,000 timer, 1,000,000 indtryk
Hvad kunne det bidrage til dig og din virksomhed, når konsulenten har erfaring fra virksomhedsrådgivning, coaching og rekruttering med samlet engagement for ca. 1000 firmaer i stort set alle brancher?
Hvis du hertil lægger 18 års internationalt virke fra 80 markeder, et kæmpenetværk og evnen til at kombinere alle disse ingredienser - så får du helt sikkert en bredt funderet og meget kompetent 'trusted advisor' for din virksomhed.
Jeg kan bidrage på alle områder af strategisk og diagnostisk karakter samt på specifik forretningsudvikling, international ekspansion, generelle udviklings- og forandringsprojekter, indgåelse af komplekse aftaler/partnerskaber, samt på områder vedr. ledelsestræning, kompetenceudvikling, HR og rekruttering.
Min baggrund fra eksport og internationalisering - både egne direkte erfaringer og på rådgivningssiden - er relevant for mange, men hele organisationsdelen er lige så vigtig, før vi tager de næste skridt. Uanset strategisk disciplin, så starter det med jer, der er direkte eller ledelsesmæssigt involveret!
Jeg er ikke den type ekspert, der nødvendigvis er låst af seneste managementteori eller standardværktøjer - jeg kommer med evnen og lysten til at se virksomheden i et klart pragmatisk lys og stille alle de dumme spørgsmål, indtil jeg forstår: hvem I er, hvad I vil, hvorfor I ikke allerede er der - og hvad der kunne være vejen derhen. Og er modeller og værktøjer noget der virker for jer, så har vi også dem!
Når vi er nået dertil, så lad os se om jeg også ville kunne hjælpe jer med implementeringen, der dog efter min mening oftest ligger bedst i virksomhedens egne hænder. Men der kan jo være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at fortsætte lidt - evt. sideløbende med en yngre eller på området mindre erfaren medarbejder.
Jeg kan stå til rådighed på sidelinjen og trækkes ind efter behov. Der er ikke herfra krav om store tunge opgaver - få timers sparring om ugen/måneden er en god model. Jeg kommer hurtigt ind i tingene og derfor bliver også jeres tidsforbrug mindre. Dog jo bedre vi lærer hinanden at kende, des større muligheder for effektivt at udnytte hinandens kompetencer.
For mig drejer rådgivning sig ikke om at vide alt - men om at lytte og prøve at forstå den virkelighed virksomheden befinder sig i - og herudfra hjælpe med vinkler på, hvordan der kan navigeres i en ofte kompleks verden.
Jeg har en kæmpeerfaring både fra rådgivning og mange år internationalt i felten, ingen tvivl om det. Men jeg vil altid tage det udgangspunkt, at jeg intet ved om jer, jeres mål og hvordan I kan nå dem.
Til gengæld har jeg en god evne til hurtigt at forstå sagernes sammenhæng - og fornemme en mulig kurs mod fremskridt eller konkret problemløsning!
Som certificeret på højeste niveau i coaching og NLP, inklusive HNLP træner er min største styrke måske at formå at være 'helt udenfor' problemstillingen - det er altid nemmere at se tingene meget klart, når man ikke er direkte involveret ...
Copyright 2012 Nomad Consult. All rights reserved.
Nomad Consult
Mindevej 44
Copenhagen, Dennmark DK-2870 Dyssegaard
ph: + 45 30 51 56 25
alt: + 45 35 42 99 69
allan